Drømmegruppe
Drømmenes sprog er symbolske billeder, som beskriver vores indre liv meget præcist. Som regel kræver det imidlertid en indsats at få åbnet drømmebillederne og genkendt dem i sit liv, og denne proces medvirker til at gøre drømmenes vejledning levende i os.
I drømmegruppen får du mulighed for at træne drømmetydningi praksis. Hver deltager har en ny drøm med hver gang, og vi bruger en god halv time på hver drøm. Med nysgerrighed, indlevelsesevne og gensidig respekt som de vigtigste redskaber arbejder vi med at få drømmene til at åbne sig. Vi vil se på den enkelte drøm som en kommentar til drømmerens liv og søge at forstå drømmens budskaber, set i forhold til drømmerens aktuelle (indre og evt. ydre) livssituation.
Når der er anledning til det, vil generelle træk ved drømme og symboler blive belyst. Lidt teori vil således blive inddraget undervejs, men hovedvægten ligger på praktisk drømmearbejde.
Varighed: 3 timer pr. gang
Pris: 250 kr. pr. gang
Indviduel drømmeterapi
Du kan også arbejde individuelt med dine drømme i en samtaleterapi, hvor vi tager udgangspunkt i en eller flere af dine drømme og lader dem udpege de områder i dit liv, der har brug for opmærksomhed - det gælder både vanskeligheder og ressourcer. Vi undersøger, hvordan drømmene spejler dine handlemåder, og hvilke budskaber der kan ligge heri. Læs mere om samtaleterapi.
Der er også mulighed for en kortere drømmetydning over telefonen - læs mere her.
Ring, og hør nærmere om drømmegruppe eller for at bestille en individuel tid. Klik her for kontaktoplysninger.
|