Meditation
Jeg underviser individuelt i meditation og udbyder også følgende kursus i samarbejde med Ry Aftenskole:
Meditation Grundlæggende øvelser i meditation som vej til at stresse af, genoplade, centrere og fordybe sig i sig selv.
Meditation er en metode til selvfordybelse og centrering – og samtidig en genvej til at stresse af og lade op. Kurset introducerer forskellige aspekter af meditation. Vi vil arbejde med en række grundlæggende øvelser, som kan praktiseres hver for sig eller sættes sammen i længere meditationer.
At træne det at være nærværende over for sig selv på en mild og ikke-fordømmende måde bliver et gennemgående træk i arbejdet, som overordnet sigter mod at skabe balance mellem krop, følelser og tanker. På kurset vil der imellem de forskellige meditationer være mulighed for udtryk og for at få respons på dine meditative erfaringer.
Det kræver ingen forudsætninger at deltage – ud over lysten til at meditere.
Klik her for at se de aktuelle meditationskurser.
|